Vanskelighedernes grad og art kan variere fra vanskeligheder med sprogforståelsen, vanskeligheder med at producere sammenhængende tale til vanskeligheder i lydsystemet. Nogle børn kan også have problemer med at bruge sproget i samspil med andre.
Logopæder, psykologer og fysioterapeuter kan arbejde sammen om opgaven. Børn, der har sprogvanskeligheder, kan have andre vanskeligheder. Derfor tilstræber vi en helhedsorienteret tilgang, når barnets sprog skal udvikles.
Mellem 5-6% af alle børn har DCD (Developmental Coordination Disorder), som er en international betegnelse for børn, unge og voksne med udfordringer i de motoriske færdigheder i en sådan grad, at det har stor indflydelse på hverdagen.
Et barn eller ung med begrænsninger motorisk kan have tendens til at trække sig fra fysiske og sociale aktiviteter og fællesskaber, hvilket kan have stor negativ effekt på mange aspekter af livet.
Tidligere er andre begreber anvendt til at betegne denne gruppe af børn, så som motorisk usikre, klodsede, fumle-tumlere, motorisk udviklingsforstyrrelse mm.
I Danmark anvendes betegnelsen dyspraksi om de motoriske udfordringer, der har den internationale betegnelse DCD.
Der er udarbejdet både internationale og europæiske guidelines for DCD, der desværre ikke har fået den opmærksomhed, det fortjener i Danmark.
På IKH har vi har stor opmærksomhed rettet mod den store komorbilitet, der eksisterer mellem DCD og andre udviklingsforstyrrelser som ADHD, autisme og sproglige udfordringer.
IKH's fysio- og ergoterpeuter er nysgerrigt undersøgende på, hvordan vi får spredt og delt vores viden på området - eksempelvis ved at sende et høringssvar til Socialstyrelsen for at få fokus på DCD.
Arbejder du med denne målgruppe?
Vi er altid nysgerrige på andres erfaringer og perspektiver og hører gerne fra dig. Kontakt Anne Duerlund Kanstrup på ANUKAN@rm.dk eller Inge Tornbjerg Pedersen på INTPED@rm.dk
Hvem henvender tilbuddet sig til?
Målgruppen er primært børn i førskolealderen, der har:
- Svære ekspressive sprogvanskeligheder
- Udtalevanskeligheder, dysfonologi
- Problemer med sætningsopbygning og ordforråd
- Svære vanskeligheder med sprogforståelse
- Problemer med sætningsopbygning og ordforråd
- Både im- og ekspressive sproglige vanskeligheder (dysfasi)
- Pragmatiske vanskeligheder
- Problemer med at anvende sproget kommunikativt
- Specifikke talemotoriske og dyspraktiske vanskeligheder
- Mangelfuld talesproglig udvikling
- Bedre sprogforståelse end sproganvendelse
- Behov for at lære alternativ kommunikation
- Generel udviklingsforsinkelse.
For mange af børnene gælder det, at de både har fonologiske vanskeligheder og dysfatiske vanskeligheder. Dertil kommer, at de også ofte har samtidigt optrædende vanskeligheder indenfor:
- Opmærksomhed
- Kommunikation
- Socialt samspil.
Der er ofte tale om børn, der
- Har behov for et mere intensivt tilbud, end man kan tilbyde i den enkelte kommune
- Har behov for et individuelt tilbud
- Har behov for et særligt tilrettelagt tilbud (finde rette tilgang)
- Er gået i stå i deres sprogudvikling.