Udredning med TTS
I udredningen af dysartri må logopæden altid gøre sig overvejelser om, i hvilken grad borgeren kan gøre sig forståelig. Indtil nu har vi på dansk kun haft en taleforståelighedstest på ordniveau. Formålet med udviklingen af TTS, Test af taleforståelighed på sætningsniveau, er at give et statistisk evalueret materiale, der giver indblik i borgerens taleforståelighed på sætningsniveau, og i højere grad afspejler hverdagskommunikation.
TTS giver et kvantitativt mål for borgerens/patientens taleforståelighed ved oplæsning, men der er også mulighed for at tilføje kvalitative beskrivelser om udtale eller særlige talekarakteristika på registreringsarket.
Målgruppe
Testen er udviklet til logopæder, der arbejder med udredning af dysartri, men den kan også bruges til at evaluere udviklingen af de talemotoriske forstyrrelser i arbejdet med borgere med dysartri. Testen er afprøvet på borgere med progredierende og ikke-progredierende dysartri, og anbefalinger til målgruppe tager udgangspunkt i disse resultater. Udviklingen af testen dikterer dog ikke, at testen udelukkende kan bruges til dysartri. Dette skyldes, at udviklingen ikke har taget udgangspunkt i talemotoriske vanskeligheder, men derimod i at være repræsentativ i forhold til det danske lydinventar.
Video om TTS

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Bestil TTS-pakken
TTS-pakken bestilles via bestillingsformularen.
En test indeholder
- 1 afrivningsblok med 30 forskellige sætningslister
- 1 registreringsark (må kopieres).
- 1 kort manual.
- 1 vejledning.
- Fri adgang til det digitale TTS-værktøj
Pris pr. test: 1.899 kr. inkl. moms.
Pris pr. afrivningsblok med sætningslister: 200 kr. inkl. moms.
Pris for 3 afrivningsblokke med sætningslister: 500 kr. inkl. moms.
Vi anbefaler, at hver logopæd har sin egen afrivningsblok med sætningslister. Dette sikrer den enkelte logopæds overblik over, hvilke sætningslister der er anvendt tidligere, og at der går tilstrækkelig tid, inden man genbruger en sætningsliste.
Fysisk og digitalt testværktøj
TTS-pakken kommer med 30 sætningslister, der bruges sammen med borgeren. Det digitale TTS-værktøj indeholder alle 30 sætningslister i et system, hvor borgeren kan få læst sætningerne højt, i stedet for at skulle læse dem selv. Det er tiltænkt brug med borgere, der har udfordringer med læseforståelsen.
Det digitale TTS-værktøj kan bruges på både PC, Smartphone og Tablet.
Hvem har udviklet testen?
IKHs logopæder, Maiken Schou Hougaard og Tina Valentin Poulsen, har udarbejdet TTS med bistand fra Jytte Isaksen og Annette Esbensen fra Syddansk Universitet.
TTS dækker over alle danske sproglyde, og er statistisk evalueret og vurderet valid og pålidelig. Du kan læse mere udviklingen, evalueringen og valideringen af TTS i TTS-vejledningen, i dette uddrag fra TTS-vejledningen:
Ressourcer
Herunder kan du downloade ekstra registreringsark og den korte vejledning til brug af TTS: