Styrk jeres skriftsprogskultur

Rammevilkårene for Socialområdet i Region Midtjylland gennemgår i disse år store forandringer. Med et stigende antal borgere der har brug for behandling eller pleje, er der opstået større kompleksitet og krav til kvaliteten i opgaveløsningen, og strukturelt har dette ført til flere specialiserede behandlingstilbud på tværs af faggrupper og sektorer. Samtidig fordrer ændrede økonomiske vilkår øget effektivitet, fleksibilitet og innovative løsninger for at sikre kvaliteten i opgaveløsningen (Socialområdet i Region Midtjylland, 2024).

I socialområdet er dokumentation et centralt redskab til at sikre kvaliteten og borgerens sikkerhed. Samtidig understøtter dokumentationen sammenhængen og kommunikationen i borgerforløbet (Hundborg, 2016). Når fagpersoner dokumenterer, er det forbundet med stor kompleksitet, idet der kan være flere forskellige skriftlige formål og modtagere i spil. Typisk læses det dokumenterede af flere aktører såsom kollegaer, borgeren, pårørende, andre faggrupper, ledere, kvalitetskontrollanter m.fl. Dokumentation er desuden en tidskrævende opgave, idet det estimeres at sundhedsprofessionelle bruger ca. 20% af arbejdstiden herpå (Hundborg, 2016). En undersøgelse fra 2017, lavet af Dansk Sygeplejeråd og dokumentationsrådet i Dansk Sygeplejeselskab, viser i den forbindelse, at 73% af de adspurgte sygeplejersker havde oplevet mangelfuld dokumentation i løbet af den seneste måned. I den forbindelse havde 23% af de adspurgte sygeplejersker oplevet, at den mangelfulde dokumentation havde ført til utilsigtede hændelser og/eller fejl (Sørensen & Mainz, 2017).

Kravene til læsning og skrivning på arbejdspladsen har generelt ændret sig markant i løbet af de seneste årtier (Matre, 2006; Brandt, 2015). På tværs af faggrupper og uddannelsesniveauer er læsning og skrivning blevet integreret i størstedelen af arbejdsopgaverne, hvilket stiller store krav til medarbejdernes læse-/skrivekompetencer. Allerede i 2006 viste et svensk etnografisk studie, at faggrupper som social- og sundhedsassistenter, skolepædagoger og lastbilchauffører skriver og læser meget i løbet af en arbejdsdag og skal forholde sig til mange forskellige teksttyper. Særligt gjaldt det for faggrupperne, der arbejder med mennesker, at teksterne er langt mere specialiserede og antallet af forskellige teksttyper er ligeledes størst sammenlignet med de øvrige faggrupper (Karlsson, 2006).

Når en ansat oplever vanskeligheder med læsning og skrivning på arbejdspladsen, kan der opstå store udfordringer med at løse arbejdsopgaverne og sikre kvaliteten, idet håndteringen af skriftlige krav er en central forudsætning for at kunne løse arbejdsopgaverne. At sætte fokus på skriftlighed på arbejdspladsen er knapt så udbredt, dog er der i de seneste år opstået et begyndende fokus på at understøtte medarbejdere med læsevanskeligheder herunder ordblindhed i både den private og offentlige sektor ved f.eks. Salling Group og parterne på det kommunale arbejdsmarked; FOA, 3F og KL (Salling Group, u.å; Viden på tværs, 2021).

Desuden kortlagde OECD-undersøgelsen PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult Competencies)  i 2022/2023 voksne danskeres læse- regne- og problemløsningsfærdigheder. Undersøgelsen viser, at 18% har et lavt færdighedsniveau i læsning. Dette svarer til 667.000 personer i alderen 16-65 år (Jakobsen, Kroustrup, Larsen & Mikkelsen, 2024).  I forlængelse heraf peger en anden undersøgelse på, at et lavt færdighedsniveau i læsning skaber større risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet (Jeppesen, Larsen & Rotger, 2022).

At styrke skriftsprogskultur på arbejdspladsen

Formålet med konceptet “Styrk jeres skriftsprogskultur” er at stille skarpt på læsning og skrivning på arbejdspladsen, og hvordan de eksisterende måder at læse og skrive på understøtter eller udfordrer ansatte, der oplever læse-/skrivevanskeligheder. Det er ikke et individuelt problem, når en ansat oplever udfordringer med læsning og skrivning. Når eksempelvis socialpædagogen skriver og læser tekster i løbet af arbejdsdagen, sker det ikke som isolerede aktiviteter. Socialpædagogen gør noget med læsningen eller skrivningen, og hvad og hvorfor eller hvordan socialpædagogen gør formes af den omkringliggende kultur og praksisser på arbejdspladsen, som formes af værdier, normer, regler og særlige måder at læse og skrive på (Barton & Hamilton, 2000; Christensen, Elf & Krogh, 2014). Ved at arbejde med skriftsprogskulturen på en arbejdsplads, er det muligt at skabe en fælles forståelse og sprog for læsning og skrivning. Det er

For medarbejdere der oplever læse-/skrivevanskeligheder kan det bidrage til at skabe mere inkluderende rammer og aftabuisering af fordomme. Desuden kan det bidrage til at styrke den faglige kvalitet og borgerens sikkerhed, f.eks. i forbindelse med den skriftlige dokumentation, når medarbejdere med selvoplevede læse-/skrivevanskeligheder understøttes i at håndtere kravene til læsning og skrivning i opgaveløsningen.

Indsatserne

Det er ikke et individuelt problem, når en ansat oplever læse-/skrivevanskeligheder. Derfor tilbyder vi en helhedsorienteret indsats, som foregår på forskellige niveauer afhængigt af de konkrete behov. Indsatserne på det individuelle niveau er derfor i sig selv ikke tilstrækkelige, hvis I ønsker at skabe langvarige forandringer, som forplanter sig ud i hele afdelingen.

Baggrund

Socialområdet i Region Midtjylland står over for stigende kompleksitet og krav til kvalitet i opgaveløsningen. Dokumentation spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre borgerens sikkerhed og kontinuitet i forløbet, men er samtidig en tidskrævende og kompleks opgave, som involverer mange aktører. Ændrede økonomiske vilkår kræver øget effektivitet, fleksibilitet og innovative løsninger for at sikre kvaliteten i opgaveløsningen (Socialområdet i Region Midtjylland, 2024).

Dokumentations rolle

Dokumentation spiller en afgørende rolle i forhold til kvalitet og borgerens sikkerhed. Den er kompleks og har mange modtagere: kollegaer, borgere, pårørende, ledere m.fl. Det estimeres at sundhedsprofessionelle bruger ca. 20% af arbejdstiden på dokumentation (Hundborg, 2016). En undersøgelse viser, at mangelfuld dokumentation kan føre til fejl og utilsigtede hændelser (Sørensen & Mainz, 2017).

Skriftsproglige krav på arbejdspladsen

Kravene til læsning og skrivning på arbejdspladsen har ændret sig betydeligt i de seneste år (Brandt, 2015; Karlsson, 2006). På tværs af faggrupper og uddannelsesniveauer er læsning og skrivning blevet en integreret del af arbejdsopgaverne. Medarbejdere skal håndtere mange teksttyper, især inden for fag, der arbejder med mennesker (Karlsson, 2006).

Selvoplevede læse-/skrivevanskeligheder

Selvoplevede vanskeligheder med læsning og skrivning kan påvirke opgaveløsningen og kvaliteten i opgaveløsningen negativt. En undersøgelse foretaget af OECD viser, at 18% af voksne danskere har lavt læseniveau (Jakobsen, Kroustrup, Larsen & Mikkelsen, 2024). I forlængelse af dette peger en anden undersøgelse på, at lavt læseniveau øger risikoen for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet (Jeppesen, Larsen & Rotger, 2022).

Konceptet “Styrk jeres skriftsprogskultur” har til formål at:

• At stille skarpt på læsning og skrivning på arbejdspladsen, og hvordan de eksisterende måder at læse og skrive på udfordrer eller understøtter ansatte, der oplever læse-/skrivevanskeligheder.
• Skabe en fælles forståelse og sprog om, hvordan, hvorfor og hvad der læses og skrives på arbejdspladsen. For ansatte der oplever læse-/skrivevanskeligheder kan det bidrage til at skabe mere inkluderende rammer og aftabuisering af fordomme.

Når ansatte der oplever læse-/skrivevanskeligheder understøttes i at håndtere kravene til læsning og skrivning, kan det bidrage til at styrke den faglige kvalitet og borgerens sikkerhed.

Det er ikke et individuelt problem, når en ansat oplever læse-/skrivevanskeligheder. Derfor tilbyder vi en helhedsorienteret indsats, som foregår på forskellige niveauer afhængigt af de konkrete behov. Indsatserne på det individuelle niveau er derfor i sig selv ikke tilstrækkelige, hvis I ønsker at skabe langvarige forandringer, som forplanter sig ud i hele afdelingen.