STUK

STUK står for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det er en del af Undervisningsministeriet og har ansvar for at sikre god undervisning i Danmark – også for studerende med særlige behov, som for eksempel ordblindhed.

Når du får SPS (Specialpædagogisk Støtte), er det STUK, der administrerer ordningen og sørger for, at du kan få de hjælpemidler og den støtte, du har brug for. De står ikke for selve undervisningen eller hjælpen, men de sørger for, at reglerne bliver fulgt, og at der er penge til støtteordningerne.

SPS

SPS står for specialpædagogisk støtte. SPS skal sikre, at du har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre elever eller studerende, selvom du har en funktionsnedsættelse.

Om SPS for elever og studerende - SPS

SPS-vejleder

En SPS-vejleder kan hjælpe med at søge forskellige former for specialpædagogisk støtte (SPS). Du skal kontakte din SPS-vejleder, hvis du:

  • Vil søge om en ordblindetest.
  • Har brug for en bevilling til IntoWords og IT-instruktion.
  • Ønsker at søge studiestøtte.

Din SPS-vejleder sidder ikke nødvendigvis på din uddannelsesinstitution, og du vil i nogle tilfælde aldrig møde dem fysisk.

Når du har søgt om SPS, sørger din SPS-vejleder for at sende ansøgningen til STUK. Hvis din ansøgning bliver godkendt, vil du blive kontaktet af en læse-/skrivekonsulent, der hjælper dig med at komme i gang med støtten.

Læse-/skrivekonsulent

Illustration, der viser nogle af de forskellige roller, man møder på en videregående uddannelser som ordblind.

En læse-/skrivekonsulent fra Region Midt (IKH) leverer støtte på vegne af STUK.

Du kan som regel mødes med læse-/skrivekonsulenten på din uddannelsesinstitution, enten på et kontor eller i et mødelokale. Det er også muligt at mødes online, hvis det passer bedre for dig.

Det er læse-/skrivekonsulenten, der står for at udføre ordblindetesten, IT-instruktionen og studiestøtten, hvis du har fået en bevilling til dette.