Der kan søges støtte på grund af andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Opsøg din SPS-vejleder på studiet, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du oplever udfordringer, der kan søges støtte til. 

Herudover findes der mange redskaber, som måske kan støtte dig, når du skal læse pensum eller skrive opgave på studiet. Selvom testen viste, at dine vanskeligheder ikke skyldes ordblindhed, kan du måske stadig få gavn af nogle af de hjælpemidler, som typisk hjælper i forbindelse med ordblindhed såsom oplæsning af tekster eller tale-til-tekst.

På denne side finder du tips og tricks, der forhåbentlig kan støtte dig på studiet, uanset om du har ordblindevanskeligheder eller ej. Der bliver løbende linket til instruktionsvideoer på hjemmesiden Ordlab.dk. Her kan du logge ind på siden med dit studielogin via WAYF.

Læs mere om forskellige hjælpemidler på siden om Gode råd om IT og studiestrategier.