Hjælpemidler
I det følgende præsenteres forskellige funktioner, websites, apps og programmer, som alle er kompenserende hjælpemidler, du kan anvende, hvis du oplever udfordringer med læsning og skrivning.
Oplæsning
Det kan være svært at læse lange tekster på studiet, men oplæsningsfunktioner kan være en stor hjælp. De kan blandt andet:
- Forbedre forståelsen – Man kan fokusere på indholdet uden at bruge energi på at afkode ordene.
- Øge læringsudbyttet – Det bliver lettere at følge med i pensum og få samme udbytte som medstuderende.
- Styrke ordforråd og sprogforståelse – Oplæsning gør det muligt at høre svære ord udtalt korrekt, hvilket gør dem lettere at forstå og huske.
- Mindske træthed og frustration – Læsning kan være udmattende. Oplæsning sparer energi og kan øge motivationen.
- Muliggøre multitasking – Man kan lytte til teksten, mens man tager noter
I rullemenuen nedenfor kan du se forskellige muligheder for oplæsning på din computer.
Skrivning
Det kan også være udfordrende at skrive lange tekster på studiet, men IT-skriveværktøjer og diktering kan være en stor hjælp. De kan blandt andet:
- Gøre skrivning lettere – Ordforslag og autokorrektur hjælper med at finde og rette fejl.
- Øge tempoet i skriveprocessen – Diktering gør det muligt at tale teksten ind i stedet for at skrive den manuelt.
- Mindske frustration og træthed – Det kræver mindre energi at diktere eller få hjælp til stavning, hvilket gør skriveprocessen mere overskuelig.
- Gøre studerende mere selvstændige – Studerende kan skrive tekster uden at være afhængige af andres korrektur.
I rullemenuen nedenfor kan du se forskellige muligheder for skrivehjælpemidler på din PC
Strategier og råd til studiearbejdet
Det kan være svært at gennemføre et studie. Oplever du udfordringer så overvej, om du kan få hjælp på de områder, som er svære at klare selv. Om det er en fast aftale med en studiemakker for at tale om komplicerede fagtermer, at spørge din nærmeste bibliotekar om et kursus i litteratursøgning og kildehåndtering eller en snak med din studievejleder om personlige eller faglige udfordringer.
Et generelt råd er at overveje, hvad du skal bruge en tekst til, inden du begynder at læse den. Tænk på, hvad du gerne vil skrive i din opgave, inden du begynder at skrive teksten, og notér dine tanker i stikord, så du får et bedre overblik. Herunder kan du se flere tips til studieteknikker, der måske kan lette dit studiearbejde.