Hvad er ménière

Ménière er en sygdom i det indre øre med følgende symptomer: 

  • Anfald af svimmelhed 
  • Tinnitus 
  • Svingende hørelse 
  • Trykfornemmelse i øret 

Symptomerne og sværhedsgraden af disse varierer fra person til person. Hos mange aftager anfaldene gennem årene, men der kan forsat opleves problemer med høretab, tinnitus og balance.  
Sygdommen diagnosticeres ved ørelæge. 

Høreafdelingen hos IKH tilbyder undervisningsforløb til personer med Ménière. 

I forløbet gives der viden om sygdommen samt individuel rådgivning og vejledning i forhold til at håndtere dagligdagen med de symptomer, den enkelte oplever. 

Undervisning, rådgivning og vejledning i ménière

  • Viden om Ménière og sygdommens forløb 
  • Gennemgang af hørekurve, høresystemets opbygning og hjernens funktion i relation til høretab og tinnitus 
  • Strategier til håndtering af de gener, som sygdommen kan give 
  • Evt. tværfaglig udredning ved fysioterapeut eller kontakt til 
    specialkonsulent mhp. arbejdsmarkedsforhold. 
  • Orientering om hjælpemidler