Hvis du/barnet er forkølet (har løbende næse eller er mere tæt i næsen end vanligt), bedes du kontakte afdelingen, så din tid kan flyttes.
Hvis du som forælder ønsker at tale med logopæden uden barnets tilstedeværelse, kan du evt. kontakte afdelingen på forhånd og enten få en telefonsamtale med logopæden eller aftale et tidsrum, hvor I kan tale sammen, mens du er i afdelingen.
På undersøgelsesdagen
Meld din ankomst i receptionen.
Der kan samme dag være undersøgelse ved f.eks. specialtandlæge eller på tværfaglig konference/Ganeråd. Det vil fremgå af indkaldelsesbrev.
Om undersøgelsen
Ved taleundersøgelse vurderer logopæden talen ud fra samtale, gentagelse af sætninger samt evt. ved brug af benævnelsestest og måling af, hvor meget luft, der kommer fra næsen under tale (nasometermåling).
I slutningen af undersøgelsen informerer logopæden om sin foreløbige vurdering. I samarbejde med familien aftales det videre forløb.
Efter undersøgelsen
Der er mulighed for refusion af udgifter til transport/kørsel til afdelingen. Tal evt. med vores sekretær.
Videre forløb
Efter undersøgelsen aftales det videre forløb med logopæd. Ganespalteafdelingens logopæd samarbejder gerne med lokal logopæd.
Kontakt
Ganespalteafdelingen
Peter Sabroes Gade 4 8000 Århus C
Ganespalteafdelingen kan altid kontaktes på telefon +45 7847 9533 alle hverdage fra 8.30-12.30) eller sikker mail.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: ikh.rm.dk/1993948
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.