At designe deltagelse

Af ergoterapeut Maj Malmberg, VISO-specialist ved IKH

Fokus på arkitektur og design er ikke nyt, når vi vil sikre de bedste tiltag for, at børn trives i institutioner. Men hvordan kan vi bruge designtænkning og indretning af omgivelser til at skabe trivsel?

Garderoben i daginstitutioner er ofte tænkt som et praktisk overgangsrum. Men set med ergoterapeutiske briller er garderoben langt mere end det: et sanseligt, socialt og pædagogisk rum, hvor børns mulighed for deltagelse, selvstændighed og trivsel udfordres og styrkes.

Som ergoterapeut i et undervisningslokale på Det Kongelige Akademi for Arkitektur og Design vidste Maj Malmberg godt, at hun kom med en anden faglighed end resten af holdet. De fleste var arkitekter, designere og HR-folk, der ønskede at udvikle mødelokaler, arbejdspladser og oplevelsesrum, men Maj ønskede at udvikle noget helt andet: rammer for børns deltagelse.

Det krævede oversættelse af den ergoterapeutiske viden om aktivitet, deltagelse og sansebearbejdning ind i en designfaglig kontekst. Med 20 års arbejde og erfaring som børneergoterapeut, har ét rum i daginstitutioner igen og igen vist sig som både sårbart og fuld af potentiale, nemlig: garderoben.

I garderoben øver børn dagligt centrale færdigheder som turtagning, organisering, selvhjulpenhed og social forståelse. Samtidig er det et rum med høj intensitet: mange børn, begrænset plads, støj, bevægelse, lugte og berøring på samme tid.

For nogle børn er garderoben et trygt og genkendeligt holdepunkt. For andre bliver rummet hurtigt overvældende. De kan trække sig, blive urolige eller miste overblik. Den energi, som barnet bruger på at håndtere sanseindtryk, tages fra deltagelse, relationer og læring.

Alligevel er garderober ofte indrettet efter en standardmodel med begrænset plads per barn, ensartede løsninger og få muligheder for differentiering. Det stiller store krav til både børn og pædagoger.

Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen registrerer, sorterer og organiserer sanseindtryk. Sansemodulation beskriver, hvordan nervesystemet regulerer arousal og energiniveau, så barnet kan deltage hensigtsmæssigt.

Disse processer foregår altid i samspil med omgivelserne. Når et rum opleves som utrygt, kaotisk eller uforudsigeligt, påvirkes barnets mulighed for regulering og deltagelse. Omvendt kan tydelig struktur, forudsigelighed og sanselig ro understøtte barnets regulering.

For ergoterapeuter betyder det, at tilpasning af omgivelserne er et centralt redskab - ikke kun som kompensation, men som forebyggelse.

Designtænkning som metode, særligt faserne ”Empathize” og ”Define” dannede grundlag for projektet. Gennem interviews og prioriteringsøvelser med pædagoger og forældre blev følgende udfordringer tydelige:

• Pladsmangel og manglende fleksibilitet
• Støj og uhensigtsmæssige lysforhold
• Uoverskuelighed for børn og voksne
• Børn, der enten trak sig fra rummet eller blev overvældede

Det dannede grundlag for at gentænke garderoben som et rum med flere deltagelsesmuligheder.

Sanseintegrationsteorien kan hjælpe til at forstå børns forskellige reaktioner på sanseindtryk. Altså hvorfor reagerer barnet lige nu, i dette rum, med disse mennesker og krav, som det gør? Teorien giver et udgangspunkt for at forstå, hvorfor nogle børn trives i garderoben, mens andre går i stå eller reagerer kraftigt. Samtidig skal man være opmærksom på, at sansebearbejdningsudfordringer ofte er en del af mere komplekse problemstillinger, da børn ofte har sanseudfordringer i kombination med for eksempel ADHD, sprogudfordringer eller emotionelle vanskeligheder.

Sanseprofilerne skal forstås som hypoteser, der hjælper med at designe miljø og krav. De skal altid kobles til observationer af barnet i naturlige situationer.

Ved at tage afsæt i den noget statiske forståelse af sanseprofiler, blev det tydeligt, at én løsning ikke passer til alle børn:

Børn med et mønster præget af at være sensorisk søgende kan i denne kontekst profitere af bevægelse og tydelig struktur.

• Børn med et mønster præget af sensorisk skyhed kan i denne kontekst profitere af ro, afstand og forudsigelighed
• Børn med et mønster præget af nedsat registrering kan i denne kontekst profitere
• af tydelige signaler og støtte til organisering
• Børn med et mønster præget af sensorisk sensitivitet kan i denne kontekst profitere
• af afskærmning og reducerede stimuli

Pointen er ikke at indrette individuelle garderober, men at designe rum, der rummer forskellige måder at deltage på.

Med afsæt i ergoterapeutisk viden og designtænkning blev der udviklet en garderobeprototype med:

• Åbne pladser til børn, der trives i samspil
• Mindre, afskærmede zoner til børn med behov for ro
• Mulighed for to-personers pladser
• Forbedret belysning og lyddæmpning
• Tydelig struktur og organisering
• Ergonomiske arbejdsstillinger for pædagoger

Feedback fra praksis peger både på potentialer og udfordringer og understreger, at design er en iterativ proces, hvor løsninger justeres løbende.

Projektet viser tydeligt, hvordan ergoterapeutisk viden om aktivitet, deltagelse og sansebearbejdning kan styrke arbejdet med fysiske rammer. Når vi bringer denne viden tidligt ind i design- og indretningsprocesser, kan vi være med til at skabe miljøer, der understøtter trivsel og deltagelse, fremfor først at reagere, når vanskeligheder opstår.

I arbejdet som VISO-specialist ved IKH anvendes samme tilgang i rådgivning og samarbejde med daginstitutioner.

Som ergoterapeut kan du arbejde med garderoben i praksis ved at:

• Observere børns deltagelse i garderoben med fokus på sansekrav og regulering
• Identificere, hvor i rummet børn mister overblik eller trækker sig
• Vurdere samspillet mellem barn, aktivitet og omgivelser (P–E–O)
• Foreslå zoner med forskellig grad af stimuli
• Arbejde med struktur, faste pladser og visuel organisering
• Samarbejde med pædagoger om små justeringer, der kan afprøves i hverdagen

Man kan vurdere effekten af de forandringerne, man afprøver, ved at se på barnets deltagelse i aktiviteterne.

Små ændringer i omgivelserne kan have stor betydning for børns mulighed for deltagelse.

Garderoben er ikke blot et overgangsrum, men et centralt hverdagsrum, hvor børns sansebearbejdning, regulering og deltagelse udfordres. Når ergoterapi møder designtænkning, opstår nye muligheder for at arbejde systematisk og praksisnært med omgivelserne.

Ved at bruge vores faglige viden aktivt i indretningen af hverdagsrum, kan vi understøtte børns trivsel - ikke gennem særlige løsninger for få, men gennem bedre rammer for alle.

Har du også viden eller erfaringer med at arbejde med indretning af hverdagsrum, eller er du nysgerrig på området, så vil vi altid gerne samarbejde og dele ud af vores viden og erfaringer.