Børn med dysartri

Litteraturen om dysartri hos børn viser, at der er mangel på viden om dysartri blandt logopæder (talehørekonsulenter) i praksis. I en større udenlandsk undersøgelse svarer 60% af logopæderne, at de har lav eller ingen fortrolighed i forhold til at stille en dysartridiagnose hos børn. 40% svarer at de slet ikke bruger diagnosen. Børn med medfødt dysartri fortjener mere logopædisk opmærksomhed, og bedre forudsætninger for at få stillet den rette diagnose og indsats.

Diagnosen stilles i sygehusregi og kan forekomme i mild, moderat eller svær grad. Børn med dysartri har grundlæggende motoriske vanskeligheder som årsag til talevanskelighederne, men nye undersøgelser peger på, at disse ikke altid er forenelige med dysartritypen (slap, spastisk, hyperkinetisk, hypokinetisk, ataktisk og blandet dysartri).   

Vi ser oftest dysartri hos børn med CP, 22q11 Deletion syndrom, Downs syndrom, Møbius syndrom, andre medfødte neuroudviklingsmæssige forstyrrelser eller kromosomafvigelser samt erhvervet hjerneskade. 
I VISO-regi ser vi flere og flere henvendelser på børn og unge i almenområdet med en hidtil udiagnosticeret mild dysartri. Mange af disse børn har haft flere og lange interventionsforløb ift. deres udtale uden en ønsket effekt.  

Et barn med dysartri vil have påvirket taleforståelighed og taletydelighed, og det talemotoriske system vil være ramt i forskellig grad i forhold til: 

• Respiration  
• Fonation  
• Artikulation  
• Prosodi  
• Resonans  

Flere af disse parametre er også ramt ved andre former for motoriske talevanskeligheder, og det kan for mange være svært at skelne mellem verbal dyspraksi, som er vanskeligheder med motorisk planlægning af talen, og dysartri, som er vanskeligheder med udførelsen af talen. Her er særligt vurderingen af vanskeligheder med respiration og fonation relevant for at kunne vurdere, hvorvidt barnets vanskeligheder skyldes dysartri eller verbal dyspraksi, eller om begge vanskeligheder er til stede.   

Det er altid relevant med en tværfaglig udredning og indsats ved logopæd og ergo- og/eller fysioterapeut, da grov-, fin- og oralmotoriske vanskeligheder kan være med til at be- eller afkræfte mistanken om dysartri hos de børn, der har en udiagnosticeret dysartri, og målrette indsatsen hos de børn, der har en dysartridiagnose.

Børn og unge med dysartri, hvor der høres ord og sætningsforsøg, ses ofte med upræcis artikulation, påvirket respiration og enten slap, anspændt eller dyskoordineret stemmeføring. De vil have korte sætninger, der høres ofte en monoton stemmeføring samt reduceret eller irrelevant tryk og stød. En del børn er desuden hypernasale.  

Mange vil samtidig have en forsinket sprog- og taleudvikling, og for nogle børn er der meget begrænsede ord og sætningsforsøg.   

Udviklingen ift. barnets taleforståelighed og -tydelighed vil ofte gå meget langsomt pga. den grundlæggende påvirkning af det talemotoriske system, og der vil både være behov for kompenserende strategier og specifik intervention.   

Børn med dysartri har ofte vanskeligheder med dysfagi og kan have vanskeligheder med savl, håndmotoriske funktioner og dynamisk eller statisk balance. Mange børn vil have gavn af kompenserende tiltag i forhold til at stabilisere kroppen, når der er fokus på fx. bordaktiviteter eller taleaktiviteter.

Dysartri hos børn og unge er et nyt vidensområde, som vi på IKH er meget optagede af. Vi har mange års klinisk erfaring med en tværfaglig tilgang til udredning og indsats til børn og unge med dysartri på IKH, og vi arbejder på, at der kommer gode validerede udredningsmetoder på området i Danmark.

Der findes nemlig for nuværende ikke nogen dysartriudredning til børn og unge tilpasset dansk. Der findes flere klassifikationsskalaer og spørgeskemaer, der dog er meget overordnede:

• Klassifikationsscala til vurdering af taleforståelighed, som er oversat af børnelæge Gija Rackauskaite i samarbejde med IKH
• Vurdering af barnets forståelighed i sine omgivelser (ICS)
• Klassification af kommunikativ funktion for personer med cerebral parese (CFCS)

Mens vi venter, samarbejder vi med logopæder fra Tale og Kommunikation på IKH, som arbejder med voksne med dysartri. Baggrunden for dette er, at den primærlitteratur vi har i dag, fortsat er på voksenområdet og udspringer fra voksne med erhvervet hjerneskade.

Logopæderne i Tale og Kommunikation har lavet et udredningsskema, som vi med få tilpasninger sagtens tænker man kan begynde at bruge på børn og unge, selvom det ikke er valideret på gruppen endnu. Det kan det, da det primært er en terminologiramme, som kan være interventionsanvisende selvom vi ikke for nuværende kan bruge skemaet diagnostisk.

Du kan finde skemaet og den tilhørende udredningsguide på nedenstående link. Her er særligt den afsnittet om perceptuelle vurdering og anvendelsen af skemaet relevant på børneområdet, og det er dette, vi har samarbejdet om.

Udredningsskema om dysartri i IKH

Vi arbejder på formidling af anvendelsen af skemaet på børneområdet. Følg med på LinkedIn og på vores hjemmeside. Her kan du også holde øje med de kurser om dysartri hos børn og unge, som vi afholder i efteråret 2026.

Vi har i samarbejde med PPR Odense netop afsluttet et skræddersyet forløb om dysartri hos børn. Med udgangspunkt i deres egne cases har vi bidraget med vores kliniske erfaring og indsigt i nyeste viden på området. Der mangler fortsat viden i Danmark, men forløbet har bidraget til en ny tilgang til børn med komplekse talevanskeligheder, hvor dysartri kan være del af årsagen. Se dette interview med audiologopæd Trine Bang fra PPR i Odense, hvor hun fortæller om hvorfor hun tænker flere bør interessere sig for vidensområdet og om sine egne og sine kollegers erfaring med at få skræddersyet et forløb om dysartri hos børn. Her har de bl.a. fået øjnene op for værdien af at kigge på hele det talemotoriske system frem for udelukkende at undersøge for ex. verbal dyspraksi, når de arbejder med en sag.   

Forløbet indeholdt:  

• Viden om dysartri hos børn fra forskning og praksis  
• Differentialdiagnose – dysartri og verbal dyspraksi  
• Gode rammer for fælles tværfaglig analyse af barnets vanskeligheder ud fra de fem taleparametre  
• Inspiration til det tværfaglige samarbejde med ergo- og fysioterapeuter  

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om aktuelle sager, kurser, videndeling, supervision eller andet, hvor vi kan hjælpe jer. 

Områdeleder

Tina Frederiksen
Tlf.: 2384 5255